2015 giver høj depotrente og lavere priser

​Med et mærkbart løft kommer depotrenten i Lærernes Pension i toppen i 2015. 6,5 procent lyder depotrenten på i 2015 for medlemmer af Lærernes Pension, og det placerer lærerne i førerfeltet. Det er et markant løft fra den i forvejen høje depotrente på 4,4 procent i 2014.

​Også høje depotrenter i årene frem
Lærernes Pension er velpolstret, og det kan medlemmerne høste frugten af. Vores prognoser viser desuden, at medlemmerne kan se frem til en pæn depotrente i de kommende år – også selv om der kommer år med dårlige afkast.

Vi sætter priserne ned
Vi sænker samtidig prisen på invalideforsikringerne med 25 procent. Det er tredje år i træk, vi sænker prisen, og det hænger sammen med, at vi kan se en udvikling, hvor et stigende antal af de medlemmer der får tilkendt invalidepension, vender tilbage til arbejdsmarkedet igen.

Vi har taget højde for folkeskolereformen
Selv om vi sætter prisen ned, er vi forsigtige, for vi kender endnu ikke konsekvenserne af folkeskolereformen.

Prisen er faldet med 55 procent
Samlet har vi sænket prisen på invalideforsikringen med 55 procent gennem de seneste tre år, så en større del af lærernes pensionsindbetalinger går til deres alderspension.

Fungerer hjemmesiden ikke?


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Du kan derfor opleve, at der er noget her på siden, der ikke fungerer, som det skal. Vi udvikler nemlig ikke længere lppension.dk til at understøtte Internet Explorer. Årsagen er, at Microsoft ikke har opdateret programmet siden 2019. Det betyder, at hverken funktionaliteten eller sikkerheden er tilfredsstillende.

Brug en anden browser
Vi anbefaler, at du bruger en af disse browsere:

Du er altid velkommen til at ringe til os på 70 21 61 31, hvis du oplever problemer med vores hjemmeside.