Der skal være lærlinge på byggepladsen

I Valby tæt på Ny Ellebjerg Station er vi i fuld gang med at bygge Jacobsens Have sammen med entreprenøren CASA A/S. Et byggeri som består af 114 lejelejligheder og erhverv i stueetagen. Det er femte gang Lærernes Pension bygger lejelejligheder, og vi har bedt CASA A/S om at sørge for, at der er lærlinge på byggepladsen.

”Vi har lavet en tilføjelse til vores ’Almindelige Betingelser for Totalentrepriser’ om, at entreprenøren skal fokusere på, at der er lærlinge på byggepladsen. Vi forsøger altså i første omgang at få lærlinge på vores byggepladser ad frivillighedens vej”, siger finansdirektør Henrik Walther Mogensen.

I praksis betyder det, at entreprenøren sørger for, at der ansættes lærlinge. Entreprenøren sender løbende en status til Lærernes Pension om, hvor mange lærlinge, der er på byggepladsen. Er vi ikke tilfredse, så har vi mulighed for at bede entreprenøren om at gøre noget ved det.     

Tre lærlinge på byggepladsen

Lige nu har vi 3 lærlinge og 30 medarbejdere på byggepladsen i Valby. I løbet af foråret 2015 forventer vi, at det vil stige til 5-6 lærlinge og omkring 60 medarbejdere – altså omkring 10 procent lærlinge.

Den seneste opgørelse over antallet af lærlinge på byggepladser er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i september 2014. Her lå gennemsnittet på 9,5 lærlinge pr. 100 ansatte på danske byggepladser – altså lige under 10 procent.

Ud over krav om lærlinge, skal alle medarbejdere på vores byggepladser blandt andet have vilkår som beskrevet i danske kollektive overenskomster.

Fakta om danske ejendomme

  • Vi har i dag 479 lejeboliger i København og Aarhus. Heraf 76 ungdomsboliger
  • Vi har i alt investeret 3,2 mia. kr. i ejendomme
  • Afkastet på ejendomme var i 2014 på 12 procent
  • I sommeren 2016 forventer vi at være færdige med 114 lejelejligheder i Jacobsens Have i Valby
  • I 2019 går vi i gang med at bygge 600 lejeboliger i Risskov i Aarhus.

Fungerer hjemmesiden ikke?


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Du kan derfor opleve, at der er noget her på siden, der ikke fungerer, som det skal. Vi udvikler nemlig ikke længere lppension.dk til at understøtte Internet Explorer. Årsagen er, at Microsoft ikke har opdateret programmet siden 2019. Det betyder, at hverken funktionaliteten eller sikkerheden er tilfredsstillende.

Brug en anden browser
Vi anbefaler, at du bruger en af disse browsere:

Du er altid velkommen til at ringe til os på 70 21 61 31, hvis du oplever problemer med vores hjemmeside.