Negativt afkast, men medlemmer fik 7,5% i rente

Som nok de fleste andre pensionsselskaber havde også Lærernes Pension underskud på investeringerne i 2018. Tabet blev på 4,5 procent, og det er det første år med negativt afkast siden finanskrisen i 2008.

Men da Lærernes Pension har gennemsnitsrente, fik medlemmerne stadig en høj forrentning på ikke mindre end 7,5% før skat på deres ordning.

Tabene opstod især i de sidste måneder af 2018, hvor aktier og kreditobligationer var ude for store kursfald. Modsat var der positivt afkast på dele af de såkaldt alternative investeringer, som er de ikke-børsnoterede investeringer og heraf var det især private equity og infrastruktur, der løftede. 

Antallet af medlemmer steg endnu en gang, så der ved årets udgang var 145.818 medlemmer, hvoraf 85.614 indbetaler til pensionsordningen. 

Omkostningerne er fortsat meget lave med blot 1,1% af de indbetalte præmier, men dog en smule højere end året før. I kroner en stigning fra 384 til 413 kr pr. medlem. Blandt andet har det kostet en del at udvikle it-systemer til at leve op til EU’s persondataforordning, GDPR. Det har dog ingen betydning for medlemmernes pensioner. Her bliver der fortsat kun trukket 1% af indbetalinger til administrationsomkostninger.

Se hele Årsrapport 2018 her

Fungerer hjemmesiden ikke?


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Du kan derfor opleve, at der er noget her på siden, der ikke fungerer, som det skal. Vi udvikler nemlig ikke længere lppension.dk til at understøtte Internet Explorer. Årsagen er, at Microsoft ikke har opdateret programmet siden 2019. Det betyder, at hverken funktionaliteten eller sikkerheden er tilfredsstillende.

Brug en anden browser
Vi anbefaler, at du bruger en af disse browsere:

Du er altid velkommen til at ringe til os på 70 21 61 31, hvis du oplever problemer med vores hjemmeside.