Lærernes Pension investerer i miljøgenopretning

Sammen med to andre danske pensionsselskaber har Lærernes Pension investeret et større millionbeløb i en amerikansk fond, der laver miljøgenopretning.

Lærernes Pension har sammen med de to pensionsselskaber AP Pension og Sampension i fællesskab givet tilsagn om at investere over en mia. kr. i den amerikanske fond, Ecosystem Investment Partners V, der laver naturgenopretning. Vores andel af investeringen er på 50 mio. dollar, hvilket svarer til cirka 350 mio. kr.

Det er ikke første gang, Lærernes Pension investerer i EIP, og de tidligere investeringer har både givet fornuftige afkast til medlemmerne samt sikret genopretning af naturområder i forskellige amerikanske stater.

”Det er nogle meget meningsfulde projekter, EIP indtil videre har kastet sig over, og som samtidig har været en god investering for vores medlemmer. Derfor er vi også glade for at kunne udvide samarbejdet og komme nærmere på vores målsætning om samlet set at lave flere klima- og miljørelaterede investeringer,” siger Tobias Friis, chef for alternative investeringer i Lærernes Pension.

Fonden laver miljøgenopretning i USA med fokus på vådområder, vandløb og truede dyrearter, og dens forretningsmodel udspringer af amerikansk miljølovgivning, der siden 1970’erne har stillet krav om at modvirke miljøpåvirkningen i forbindelse med opførelse af fx ny infrastruktur, industri eller ejendomme.

Mitigation banking, som det hedder, er en integreret del af det amerikanske marked, hvor miljøgenopretningsindustri i USA i 2019 omsatte for over 3,5 mia. dollar, og når afledte effekter og understøttende industri medregnes, står sektoren for omkring 53.000 jobs og en omsætning på knap 10 mia. dollar. Dermed er USA verdens største marked indenfor miljøkreditter.

Vandløb i Lawrence County efter genopretning.
Foto fra Ecosystem Investment Partners

------

For yderligere info, kontakt presseansvarlig Morten Plesner, mopl@lppension.dk

Fungerer hjemmesiden ikke?


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Du kan derfor opleve, at der er noget her på siden, der ikke fungerer, som det skal. Vi udvikler nemlig ikke længere lppension.dk til at understøtte Internet Explorer. Årsagen er, at Microsoft ikke har opdateret programmet siden 2019. Det betyder, at hverken funktionaliteten eller sikkerheden er tilfredsstillende.

Brug en anden browser
Vi anbefaler, at du bruger en af disse browsere:

Du er altid velkommen til at ringe til os på 70 21 61 31, hvis du oplever problemer med vores hjemmeside.