Din årsopgørelse

Din årsopgørelse er en oversigt over din skat sidste år. Den ligger klar på skat.dk mandag 23. marts 2026.

Vær opmærksom på grænser for indbetaling

Der er forskellige ting, du skal være opmærksom på, når du har en pensionsordning. Det gælder særligt de forskellige grænser for pensionsindbetalinger. 

Har du indbetalt for meget?

Har du indbetalt for meget på aldersopsparing eller ratepension, kan du overføre pengene til en anden pensionstype og få nedsat din afgift eller restskat.

Nedenfor finder du de blanketter fra skat.dk, du skal bruge.

Når du har hentet blanketten fra skat.dk, skal du udfylde og underskrive den. Bagefter sender du blanketten sammen med din årsopgørelse og skatteoplysninger til din bank eller dit private pensionsselskab, så sørger de for at informere Skattestyrelsen.

Er du i tvivl, er du altid velkommen til at ringe til os på

Aldersopsparing og skat

Din arbejdsgiver indbetaler til din pension, før der er trukket skat af din løn. Vi sørger for at betale 40 procent i skat af din arbejdsgivers indbetaling til din AldersOpsparing.

I felt 347 vil det fremgå, om du har indbetalt til ’arbejdsgiveradministreret aldersopsparing’. Her fremgår det også hvor meget, du har indbetalt inklusive de 40 procent i skat. Skatten udlignes i felt 58, hvor du kan se, hvor meget skat vi har betalt.