Tjek, om alt er ok
Når du er blevet gift. Flyttet sammen med kæresten. Måske har I fået børn. Eller er blevet skilt.
Når du har en dødsfaldsdækning på din LærerPension, kan det nemlig have en betydning for, hvem der får penge efter dig. For når vi udbetaler pengene, bruger vi reglerne for nærmeste pårørende, som er et særligt begreb, der er defineret i loven. Nogle få af vores medlemmer har en ældre LærerPension med en ægtefælle-/samleverpension, og her gælder der andre regler. Log på og se præcist, hvilken dækning du har.
Dine nærmeste pårørende
- Ægtefælle/registreret partner – eller samlever, som du har fælles bopæl med, og som du enten
- har boet sammen med i et ægteskabslignende
forhold i to år før din død, eller
- venter, har eller har haft barn sammen med - Børn eller andre livsarvinger (børnebørn osv.)
- Arvinger ifølge testamente
- Arvinger ifølge loven - forældre, bedsteforældre osv.
En mindre del af vores medlemmer har en ægtefælle-/samleverpension, som fungerer efter nogle andre regler end dem, vi har beskrevet her. Når du logger på, kan du se, hvilken dækning du har.
Er du blevet gift?
Træk for at læse mere
Er du gift, så er det din ægtefælle, som får penge efter dig. Din ægtefælle er nemlig din 'nærmeste pårørende' og er derfor automatisk dækket af de forsikringer ved død, du har i din LærerPension – medmindre du har valgt, at pengene skal udbetales til andre.
Er du flyttet sammen med kæresten
Træk for at læse mere
Er du flyttet sammen med din kæreste, går der to år, før din kæreste kan arve penge efter dig – medmindre I har børn.
Er du blevet skilt
Træk for at læse mere
Når du ikke længere er gift, så bliver din tidligere ægtefælle automatisk slettet som nærmeste pårørende, og det er i stedet dine børn, som får penge efter dig. Har du ikke børn, så går pengene til dine nærmeste pårørende.
Dine, mine og vores børn
Træk for at læse mere
Er du gift eller har en samlever, og har dine, mine og/eller vores børn, så er det en god idé at tage en snak om, hvad der skal ske, hvis en af jer går bort.