Nyhed

Flere medlemmer kan nu samle deres små pensioner gratis

I det nye år er loftet for at samle de såkaldte klatpensioner uden gebyr blevet hævet til 25.000 kr., så endnu flere medlemmer nu får gavn af fordelen. Er du i tvivl, om det gælder for dig, er det let at tjekke.

Der er overraskende mange danskere, der har en eller flere små pensionsordninger liggende fra et tidligere job, der ikke bliver indbetalt til, og som i mange tilfælde bliver spist langsomt af omkostninger. Du kan selv finde ud af, om det gælder dig ved at .

De populært kaldte klatpensioner kan være svære at holde overblik over, nemme at glemme og dyre i længden. Derfor bragte årsskiftet en god nyhed med sig: Grænsen for, hvornår en klatpension kan flyttes uden gebyr, bliver nemlig hævet fra tidligere 20.000 kr. til 25.000 kr.

Det betyder, at endnu flere gratis kan samle deres pension ét sted og få et enklere overblik over deres samlede opsparing.

“Forhåbentlig bliver den nye grænse anledningen til, at endnu flere medlemmer får ryddet op i de små pensioner, for når man samler sin ordning ét sted bliver den både mere overskuelig, og i langt de fleste tilfælde billigere for medlemmerne,” siger Morten Jensen, der er medlemschef i Lærernes Pension.

Næsten 800.000 klatpensioner

Ifølge tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension er der i dag næsten 800.000 klatpensioner, og hos Lærernes Pension oplever man også, at nogle medlemmer gerne vil samle deres pension, men tidligere har været lige over grænsen for gebyrfri flytning. Med det nye loft får flere den mulighed – uden ekstra omkostninger.

”Det kan næsten aldrig svare sig at beholde de små beløb hos et andet selskab, og det gælder også tidligere medlemmer, der har klatpensioner hos os, så det er vigtigt, at det bliver gjort så nemt som muligt at rydde op i dem,” siger Morten Jensen.

Vil du vide, om du kan flytte en klatpension, eller hvordan du kommer i gang?

Eller kontakt medlemsservice på telefon 70 21 61 31