Claus Brandt Jakobsen

God pension med god samvittighed. Nej til investeringer i våben!

Skolelærer med fødderne solidt plantet i det daglige arbejde i Folkeskolen. Har været tillidsvalgt siden 2008. TR på egen skole. Område TR Nørrebro/Bispebjerg. Suppleant til kredsstyrelsen i Københavns lærerforening. Kongresdelegeret i Danmarks Lærerforening. Delegeret i LB Foreningen. Mangeårig frivillig i foreningslivet.

Har siddet i Medlemsforum Øst de seneste 3 år.

Godt gift far til fire.

Tag et blik på LP’s rapport om samfundsansvar på hjemmesiden. 

Da jeg stillede op til medlemsforum, var det med et ønske om at arbejde for de bedst mulige pensioner, baseret på bæredygtige investeringer både miljømæssigt, socialt og økonomisk. 

Meget var allerede godt og noget er blevet bedre.

I rapporten kan man læse, at vi skal diskutere investeringer i våben. Et budskab, der blev gentaget på årsmødet. Resultatet af den diskussion bør være, at læreres pensionsmidler ikke skal investeres i krudt og kugler, men fortsat bør have et etisk og moralsk bagtæppe, som er i tråd med lærergerningen.