Gitte Winther

Forbered din pension - i god tid. 

Jeg er uddannet lærer fra Jonstrup Seminarium i 1978 med linjefag i matematik og idræt. I 1991 blev jeg uddannet talepædagog, men foretrak at fortsætte som lærer. 

Efter et helt arbejdsliv på Lundtofte Skole gik jeg på pension i juli 2022. Der gik imidlertid ikke lang tid, før jeg måtte erkende, at jeg ikke trivedes som pensionist. Jeg søgte derfor tilbage til arbejdsmarkedet og var i et år tilkaldevikar på specialskolen, Sorgenfriskolen.

Ved siden af min undervisning på Lundtofte Skole har jeg haft nedenstående tillidsposter:

  • Medlem af kredsstyrelsen i Lyngby-Taarbæk Lærerforening 2008 - og kasserer samme sted 2010-2022.
  • Medarbejderrepræsentant i skolebestyrelsen 2000-2022.

Jeg blev valgt til Medlemsforum Øst første gang i 2013. Efter fire perioder vil jeg fortsat gerne - i samarbejde med medlemmerne i de to medlemsfora samt medarbejdere og bestyrelse i Lærernes Pension - tage del i arbejdet med at sikre de bedst mulige pensionsordninger til medlemmerne.

Hvis jeg bliver genvalgt til Medlemsforum Øst vil jeg have fokus på:

  • Godt og sikkert afkast
  • Lave omkostninger
  • Etik og klimahensyn i investeringerne
  • Kommunikation til medlemmerne

og jeg vil som repræsentant i Medlemsforum Øst arbejde for alle medlemmer i Lærernes  Pension.