Karin Oldenborg Voetmann
Din pension er vigtig for dine fortsatte interesser og aktiviteter.
Jeg har været lærer i 43 år, de sidste par år dog på nedsat tid. Jeg fortsætter lidt endnu, da jeg holder meget af at undervise i mine fag. Gennem årene har jeg undervist primært i matematik og fysik/kemi, jeg har også været omkring at være f.eks. it-vejleder og skemalægger.
De seneste mange år har jeg arbejdet i privatskoleregi ( privat gymnasiums grundskoleafdeling) .
Jeg har siddet i medlemsforum øst i den seneste periode, og er blevet bekræftet i vigtigheden af en fornuftig pensionsordning.
Jeg interesserer mig for kunst og kultur, samt opera og rejser. Dette skal der gerne være råd og energi til også efter pensioneringen.
Jeg vil arbejde for bæredygtige og etisk forsvarlige investeringer, under hensyntagen til et fornuftigt afkast. Jeg har også øje for, at mindre opsparinger i tillægspension og pluspension ikke udhules af gebyrer og omkostninger til administration.