Michael Savovic

Fokus på en bæredygtig pension – til unge, erfarne og alle imellem.

Jeg hedder Michael og arbejder som lærer i folkeskolen, hvor jeg også er tillidsrepræsentant. Med erfaring fra både undervisning og fagligt arbejde brænder jeg for at skabe gode vilkår for lærere – også når det gælder vores pension. Jeg er nysgerrig, engageret og klar til at bidrage aktivt i Medlemsforum, så vores pensionsordning følger med tiden og giver mening for alle lærere.

Som lærer og tillidsrepræsentant har jeg fået indblik i, hvor forskellige behov vi har gennem arbejdslivet. Jeg ønsker at bidrage med nye og bæredygtige perspektiver på pensionsopsparing, så ordningen giver mening, uanset om du er nyuddannet, midt i karrieren eller nærmer dig pension. Jeg vil arbejde for gennemsigtighed, balance og udvikling, så Lærernes Pension også i fremtiden støtter op om det liv, vi lever – både som mennesker og som fagprofessionelle.