Henrik Nielsen
Pension er mere end højt afkast. Klima, etik og solidaritet er også vigtigt.
Jeg er 55 år og har været lærer i snart 30 år. Nu er jeg lærer i Hjørring Kommune, men har tidligere arbejdet mange år i Frederikshavn Kommune.
Jeg genopstiller til en ny periode i medlemsforum vest i lærernes pension. Mine år i medlemsforum har blot øget min interesse for arbejdet. Pension ligger stadig forude for de fleste, men vi ved, at den venter forude, og har alle forventning til den.Når vores arbejdsliv er ovre, er det vigtigt, at vi økonomisk har muligheder for så godt et otium som muligt.
Vores overenskomst gør, at vi har gode muligheder for det, og Lærernes pensions opgave er passe på vores pensioner og skabe det bedst mulige afkast, under hensyntagen til både solidariske og etiske værdier. Derudover er hensynet til klimaet en meget vigtig faktor.Det er med andre ord, Klima, solidaritet, etik og bedst muligt afkast, der vil være mit fokus i det arbejde, der venter i en ny periode i medlemsforum.