Lotte Christensen

Igennem et langt arbejdsliv bliver pensionen lige så vigtig som lønnen. 

Jeg er uddannet lærer i 1990 og arbejdede i 15 år som lærer. De sidste 20 år som leder. Igennem alle årene har arbejdet med eleverne i Folkeskolen været vigtigt samtidig med, at arbejdsforhold og indflydelse, betyder meget. Jeg brænder for at lave god skole i samarbejde med medarbejdere, elever og forældre. Et godt langt liv efter arbejdslivet slutter,  er blevet vigtigere og mere nærværende med tiden. Jeg vil derfor gerne være med til at sikre og sørge for, at alle, i tide kan gå på velfortjent pension, også inden det er for sent. 

I min fritid er jeg mor, farmor, hustru, søster, barn, veninde, nabo, strikker og aktiv kajak- og inriggerroer. Nordjyde bosat i Sønderjylland med hang til ferie i det italienske. 

Du skal stemme på mig fordi:

  • Jeg er synlig og anerkendende i mit job
  • Jeg brænder for mit job i den danske folkeskole
  • Søger indflydelse hvor det giver mening
  • Tør sige det der skal siges
  • Vil være med til at gøre noget for andre
  • Vi skal arbejde længe, uden at blive nedslidte
  • Et aktivt fritidsliv, kombineret med et godt arbejdsliv, skal bringe os tættere på mange gode og sikre seniorår
  • Vi skal have råd til at prioritere vores seniorliv selv