Man kan med fuld ret tale om et ’gynge/karrusel-forhold’ mellem visse typer af værdipapirer: Hvis vi får tab på fx bestemte typer aktier, vil vi samtidig få en gevinst på visse typer obligationer. De udligner så at sige hinanden i forhold til risiko.
Det bliver selvfølgelig meget komplekst at lave sådanne beregninger, når man har mange forskellige investeringer, for de kan påvirke hinanden i forskellig grad på kryds og tværs.
Risiko kan sættes på formel ud fra historiske data og antagelser om fremtiden, så i vores investeringsstrategi har vi lagt os på en risiko på 23 %. Det vil sige, at under et sæt meget slemme forudsætninger kan vi maksimalt miste 23 procent af vores aktiver. De ”slemme forudsætninger” er defineret ret teknisk, men kan beskrives som ’en 200-års-hændelse’ – altså noget, der statistisk kun vil forekomme hvert 200. år.
Se eksempler på hændelserne - eller stress-scenarierne - i boksen til højre.
Det er både for at passe på lærernes penge, at vi laver den type beregninger og fordi Finanstilsynet kræver, at vi forholder os til, hvilke risici vi løber i jagten på det gode afkast. Og vi gør naturligvis, hvad vi kan, for at undgå at sådan en hændelse rammer os.
Den gode del af beregningen er, at vi med samme beregning forventer at have et afkast på 5,7 % årligt.
Et muligt tab på 23 procent lyder meget voldsomt – og det er det også – men vi har solide reserver i Lærernes Pension, så vores forventning er, at vi kan modstå såvel store og pludselige kurstab som lange perioder med svage afkast, og samtidig give en rimelig depotrente.