Vores skove og miljøet


Når vi investerer i skove er det for at de skal være med til at skaffe lærerne en god pension. Men vi er på ingen måde blinde for, at vores investeringer også skal være ordentlige og at de gerne må bidrag til et bedre klima.

Vores konsulent på skovinvesteringer, International Woodland Company - IWC, har udarbejdet en opgørelse over, hvordan vores skove har klaret sig med hensyn til miljø og klima i løbet af 2018.

Alle læreres CO2-udledning
Selv om vi har solgt noget skov fra i løbet af 2018, så ejer Lærernes Pension stadig så meget skov, at træerne i løbet af 2018 har absorberet CO2 svarende til samtlige medlemmers årlige CO2-udledning. *)
I alt er vores fælles biomasse opgjort til hvad der svarer til 17.000.000 tons CO2.

Foto taget af 'Kiwi Tom' fra skov i New Zealand.
Foto fra pxhere.com - 292446. Anvendt under Creative Commons.

 

Kan dække Lolland
Træerne står rundt om i verden, men hvis vi samlede hele arealet, ville det stort set svare til, at hele Lolland var beplantet med vores træer.
I løbet af 2018 blev der plantet over en halv million træer, og modsvarende blev der fældet omkring 750.000 kubikmeter træ.
IWC har opgjort, hvad træet fra de certificerede skove (og det er langt størstedelen af træet) blev anvendt til, og heraf gik 52 procent til byggerier, møbler og anden indendørs brug, mens 48 procent gik til produktion af bæredygtige papir- og papirrelaterede produkter.

Naturbeskyttelse
Ud over selve skovdriften, er der også andre miljøindsatser forbundet med vores investeringer i skove. Vi har genoprettet og bevaret omkring 360 hektar vådområder og omkring to kilometer floder/vandløb. Det sker typisk som led i 'byttehandler', hvor udviklere kan udvikle områder til byggeri mod at de tilsvarende får genoprettet naturen i andre områder.
Desuden er omkring 160 hektar og omkring 85 kilometer vandløb i skovene blevet beskyttet mod byggeri eller anden udnyttelse.

*) 
EU-borgere udleder i gennemsnit 6,4 tons CO2 om året. 
1 million tons svarer således til omkring 150.000 EU-borgere, eller hele medlemsbestanden i Lærernes Pension.

Vi har fortrinsvis skovinvesteringer i:

  • USA
  • Australien
  • New Zealand
  • Sydamerika

Fungerer hjemmesiden ikke?


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Du kan derfor opleve, at der er noget her på siden, der ikke fungerer, som det skal. Vi udvikler nemlig ikke længere lppension.dk til at understøtte Internet Explorer. Årsagen er, at Microsoft ikke har opdateret programmet siden 2019. Det betyder, at hverken funktionaliteten eller sikkerheden er tilfredsstillende.

Brug en anden browser
Vi anbefaler, at du bruger en af disse browsere:

Du er altid velkommen til at ringe til os på 70 21 61 31, hvis du oplever problemer med vores hjemmeside.