Det bedste image

For andet år i træk er Lærernes Pension i 2018 landet på førstepladsen når det gælder det bedste image blandt landets 15 største pensionsselskaber.

Netmediet FinansWatch laver i samarbejde med analysefirmaet Wilke en årlig imageundersøgelse i den finansielle sektor. Lærernes Pension ligger - lige som i 2017 – på en førsteplads blandt de 15 pensionsselskaber, og på en samlet tredjeplads blandt alle de største selskaber i den finansielle sektor (ud over pensionsselskaber er det banker, forsikringsselskaber, realkreditselskaber og investeringsforeninger) -  tilsammen indgår 70 selskaber i undersøgelsen. 

En løbende indsats

"Vi er naturligvis stolte, men er også klar over at det ikke kommer af ingenting, og at det er en løbende indsats at forblive blandt de øverste", siger Paul Brüniche-Olsen, administrerende direktør i Lærernes Pension. 

Flere end 5.000 danskere indgår i undersøgelsen, og på det mere detaljerede plan er det 322 personer, der har svaret på spørgsmål om Lærernes Pension.

På de otte punkter, der er målt får Lærernes Pension første plads på fem af punkterne, samt en enkelt andenplads.

De dårligste placeringer er på opfattelsen af, om Lærernes Pension formår at udvikle nye produkter og services samt om at være god og synlig i kommunikationen. I begge tilfælde er placeringen dog over gennemsnittet af de 15 pensionsselskaber.

Målt på otte punkter

Respondenterne i undersøgelsen har vurderet virksomhederne på otte parametre, der er vigtige for finansvirksomheders image.

Det drejer sig om følgende otte parametre:

  • Har en god service
  • Har god rådgivning
  • Er troværdig (kan stole på dem)
  • Formår at udvikle nye produkter og services
  • Overholder love og regler
  • Har konkurrencedygtige priser
  • Har god økonomi
  • Er god og synlig i deres kommunikation

5.140 danskere er blevet spurgt. For den enkelte virksomhed er det primært personer, der er kunder/medlemmer hos virksomheden eller har angivet at de kender til virksomheden.

For Lærernes Pension specifikt er der tale om at 322 personer er blevet spurgt detaljeret til disse otte emner.

”Lærernes Pension, der har det bedste overordnede image blandt pensionsselskaberne, får den bedste vurdering på fem ud af de otte parametre. Kun på to parametre opnår Lærernes Pension ikke den bedste eller næstbedste vurdering”, skriver FinansWatch i undersøgelsen. 

Selve undersøgelsen er ikke frit tilgængelig, men indledningen og metodebeskrivelse kan læses her:

http://insight.finanswatch.dk/rapporter/2018/finansimage/finansimage.pdf

Fungerer hjemmesiden ikke?


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Du kan derfor opleve, at der er noget her på siden, der ikke fungerer, som det skal. Vi udvikler nemlig ikke længere lppension.dk til at understøtte Internet Explorer. Årsagen er, at Microsoft ikke har opdateret programmet siden 2019. Det betyder, at hverken funktionaliteten eller sikkerheden er tilfredsstillende.

Brug en anden browser
Vi anbefaler, at du bruger en af disse browsere:

Du er altid velkommen til at ringe til os på 70 21 61 31, hvis du oplever problemer med vores hjemmeside.